Tue är en dansk allkonstnär från Köpenhamn. Arkitekt, konstnär, fotograf och hantverkare är några av kunskaperna och titlarna han besitter.

För några år sedan (2014) bestämde han sig för att dela med sig av sitt stora nätverk och  guida folk i rätt riktning till samarbeten och lokaler. Han startade Facebookgruppen Kreativa Kraefter /KBH/ Hantverk/Arkitektur/Rum /Konst  och för att få fart på den gjorde han ganska snabbt 80 andra människor till administratörer i gruppen, vilket fungerade. Idag har den drygt 11 000 medlemmar och fungerar som plattform för kreatörer som vill samarbeta utanför branscher och titlar. Reklam är inte tillåtet men det går fint att dela med sig av kunskap, fråga om råd, låna ut verktyg och framförallt hitta lokaler och studios.

Tue kan Köpenhamns kreativa scen i själ och hjärta därför var det fint att få lov att låna honom en stund för att höra om stämningen i Köpenhamn, bortom paragrafer och presskonferenser.

Hej Tue, vad gör du? 

Jeg er ved at skabe nye værksteder for kunst- og kulturprojekter for unge i Gentofte Kommune (der ligger lige nord for København). Vi blev lukket ned lige i starten af Coronakrisen, men er blevet sat sammen med skolerne i kommunen nu, og mens vi venter på at åbne igen bruger vi tiden på at skabe endnu bedre forhold for kreativ beskæftigelse og udfoldelse, både ift skolegang og deres frie tid.

Vi begynder at bygge nye værksteder til vi kan åbne igen, og jeg har foreslået overfor skolen som jeg bygger bro med, at vi forsøger os med at køre undervisning som skattejagter rundt i lokalmiljøet. På den måde kan de unge både beskæftige og bevæge sig i små grupper rundt i deres lokalmiljø, og vi undgår at spidsbelaste de få faciliteter og institutioner der har været samlepunkt for undervisning og læring. 

I Sverige hör vi om hur ni ”har det” i Danmark flera gånger om dagen men egentligen vet vi ju ingenting. Hur är stämningen i Köpenhamn tycker du?

Det er jo meget forskelligt fra menneske til menneske, hvordan man tager store omvæltninger i livet. Og kan i sidste ende kun tale udfra mine egne betragtninger.

Alt er sat ned i tempo. Vaner vi ikke har tænkt over før i vores omgang med hinanden bliver brudt på godt og ondt, og vi får konstant nye perspektiver i det vi står overfor. Når hele verden pludselig er i karantæne, over noget vi ikke kan se, men mærker i de fleste aspekter af vores verden, bliver vi nødt til at finde nye taktikker og strategier.

Mange kunstnere, er ofte vant til at bevæge sig parallelt med samfundet, er ofte på kanten af det, isolerede i atelierer og værksteder, og bevæger sig i mere eller mindre faste omgangskredse. Det ændrer karantænen ikke på, men der er et fokus der skifter.

Det der nok rammer mange hårdest er muligheden for at samles, især omkring afsætningen af kunsten, ferniseringer, markeder mm. Jeg oplever en ny tolerance hos rigtig mange mennesker, at flere ser op, hilser, holder forsigtig afstand, tager hensyn. Vi kan vælge at lade en krise skille os ad, eller at den bliver en begyndelse på at samle os, stå sammen som medmennesker, og ikke bare se til, mens verden ændrer sig, og dermed os.

Min gode ven, kunstneren Kaspar Bonnén, skrev dette i slutningen af marts, det sidder stadig hos mig. Den samme følelse er opstået i mig: 

“Jeg kender ikke endnu konsekvenserne for min egen situation. Det gode ved at være kunstner i denne situation er jo at man som kunstner ofte lever i en permanent undtagelsestilstand, usikkerheden er altid tæt på. For de fleste kunstnere er der ingen vished for hvornår det næste job kommer.

En anden ting er ensomheden. Jeg tror mange har svært ved ensomheden i denne tid. Men jeg er ikke mere ensom. Mit liv er ofte ensomt, jeg står timer alene på mit værksted, og al den ensomhed kan være påtrængende i et samfund, hvor socialitet og networking er et vigtigt redskab. Pludselig føles ensomheden naturlig. Andre er lukkede inde og ensomme som jeg altid er. Nu er jeg ikke anderledes. Ikke fordi det skal være sådan længe, håber jeg, men bare en gang at opleve verden kan være som jeg er, gør mig glad". 

Hur går det allmänna snacket bland kreatörer?

Jeg holder kun tæt kontakt til få skabere for tiden. Hjælper som jeg kan, men har en del at se til imellem job, familie, venner og de ting jeg selv går og arbejder på. 

Er begyndt at male igen, og det betyder at jeg i højere grad holder mig fra sociale medier, og medier generelt. Jeg følger kun med i det omfang det er strengt nødvendigt.

På flera ställen ser vi kreatörer (och andra) som blir mer och mer aktiva digitalt. Konserter, marknader, poesiuppläsning- folk verkar vilja dela med sig (eller synas eller så är de kanske uttråkade), hjälpa till där man kan och även försöka få det att gå ihop ekonomiskt såklart. Finns det initiativ eller samarbeten som du har sett som är extra värda att nämna?

Selvom jeg har skruet meget ned for min digitale tilstedeværelse, ser jeg mange dele det de går med. Om det har fysisk udtryk, eller om det er tekst, musik, eller ren digital udfoldelse. Jeg oplever mest at følelser og stemninger bliver kanaliseret ind i nye initiativer, i værker, i musik.

Jeg ser rigtig mange vågne op til en ny virkelighed og handle på det. Hvis der er noget kreative i en bred vifte er dygtige til, er det at tænke ud over faste rammer og strukturer. At vende store og svære ting, til noget fint og poetisk. Jeg håber at vi kun har oplevet en forsmag på en masse nye tiltag, så kunstnere og kreative iværksættere, der er dybt engageret i deres virke, kommer hele ud af de ændringer, verden og samfundet står overfor nu. Der er endnu mere brug for at vi kan mødes og dele vores indre verdener nu, og finde nye former for samlinger vi endnu ikke er kommet på.

Jeg tror at det der sker i verden kommer til at påvirke hele vores generation, og være definerende for os i mange år frem.

Till sist, hur klarar du av det?! Tips?

Jeg bruger naturen meget. Det gjorde jeg også før alt det her, men det sænker stress og negativitet, og giver ro til at trække vejret. Naturen har alle dage været vores ultimative læremester. Alting har sin tid. Jeg læser mere. Er både igang med The Overstory af Richard Powers og A Branch from the Lightning Tree af Martin Shaw. Begge er helt eminente eksempler på stor fortællekunst. Jeg maler igen, læser digte og lytter til musik, podcasts og meditationer. Det har været en lang periode hvor der har været plads, nødvendighed for -og et personligt overskud til - fordybelse. Noget jeg ofte har savnet som selvstændig. 

Jeg bygger gynge for min søn der snart er ti måneder gammel, og har lavet en skattejagt for hans storebror, der har taget tre uger at producere. Jeg har flere lange samtaler med venner og familie end jeg havde før, og tiden har krævet en ny form for ærlighed. Hvordan er jeg i verden, og hvordan kan det her være med til at finde nye former for fokus og udtryk? I egne og i andres verdener og synspunkter. Der er endnu mere brug for frie og kritiske tanker og stemmer nu.